"dagens by 29-Apr-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Nykøbing Mors
Nykøbing Mors er en by på det østlige Mors i Limfjorden med 9.031 indbyggere (2014). Nykøbing ligger i Morsø Kommune og hører til Region Nordjylland.
Nykøbing nævnes første gang som købstad i 1299, men det er uvist, hvornår den fik købstadsprivilegier første gang.
20. november 1873 overtog Nykøbing Kommune den ældgamle færgefart over Sallingsund efter at staten havde anlagt en færgehavn ved Glyngøre. 15. maj 1884åbnedes Sallingbanen fra Skive til Glyngøre. 1. april 1885 overtog Statsbanerne færgeruten og begyndte at forberede dens udbygning til jernbanefærgerute, som blev åbnet 1. oktober 1889 sammen med jernbanestationen i Nykøbing.
Dueholm Kloster er en af byens ældste nuværende bygninger og omtales første gang, da den bliver overdraget til Johanniterordenen i 1370 af biskop Svend. Siden 1909 har klosteret huset Morslands Historiske Museum, der også rummer Morsø Lokalhistoriske Arkiv.
Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn handler ikke om at få det, vi gerne vil have.
Den er vores kald til at give os selv til Gud og til at
lære hans veje at kende, således at han kan bruge
os til at få det, han gerne vil have.
Agnes Sanford