E-mail: admin@tro.dk
Forfatter
Andreas Munk

Boganmeldelse af Anne-Katrine Buch:

ISBN: 9788741000695, 1 udgave, 1 oplag, Hæftet, Eksistensen, 2016


GRÆNSELANDET af Andreas Munk

Grænselandet er en poetisk fortælling om at fare vild i sit liv - og måske finde vejen igen.

Tobias kan ikke finde sig selv. Tobias er færdig med gymnasiet; Tobias er færdig med sin fordrukne mor, sin patetiske far, færdig med Danmark, der har bokset ham inde. Da bedstevennen Thor og Mira, Thors kæreste og nogen gange objekt for Tobias teenagebegær, lokker ham med på et roadtrip til Marokko, lyder det derfor som udvejen. Men udvej bliver til afvej, og turen kører helt af sporet, da det går op for Tobias, at Thor og Mira har tænkt sig at udnytte ham til at smugle hash. Tobias stikker af til Portugal og møder Claudia. Claudia er en skumfødt gudinde, der stiger op ad Portugals vande, brændende og solbrændt af den portugisiske sol. Men Thors ankomst til Paradis ødelægger alt.

Syv år senere er Tobias på vej hjem til Danmark. Udlængslen er ikke blevet mindre. Men Tobias er blevet voksen. Og det er på tide at se de hjemlige dæmoner i øjnene.

Grænselandet er en rejseroman om Tobias, en arbejderklassedreng med et forvrænget forhold til sin baggrund og en indre, ulmende vrede overfor både sig selv og det samfund, han opfatter som fremmedgørende og ødelæggende. Hans destruktive forhold til forældrene, had/kærlighedsforholdet til bedstevennen Thor - et menneske, han både foragter og ønsker at efterligne - og hans passivitet i forhold til hans eget liv, gør ham på én gang letgenkendelig, identificerbar, selvom det menneske, han repræsenterer, på mange måder frastøder. Tobias frastøder sig selv, for han kan ikke genkende sig selv i de spejlbilleder, omgivelsen stiller op for ham. Der er sex, men sjældent intimitet. Kropslig kontakt, men Gud udebliver. Tobias er en moderne pilgrim på vandring efter selvet.

Andreas Munk har gjort en roman af staccato rytmer, af brudstykker af vold og poesi. Romanen rejser op og ned igennem tiden, argumenterer med sig selv og finder helheden i det brudte. Der limes en fortælling sammen på tværs af Tobias' 27 år; en pilgrimsvandring, der i Munks hænder drager paralleller af Tobias' rejse ud i den store, vide verden. Andreas Munk kan skrive, så det gør ondt. Ordene ridser i vores overflade, kradser i halsen, men inde under ordenes hårdhed gemmer der sig noget blødt. Selv de sekundære karakterer - Thor, der tårner sig op over fortællingen som djævelen selv, Mira, der objektiviseres og forkastes, Claudia, der forsvinder ud af historien, akkurat i det øjeblik hun bliver sat i fokus - tegnes med sårbarhed og ømhed. Der er en skrøbelig lyriskhed over den måde, forfatter Andreas Munk skildrer ungdomslivet, selv når selvdestruktion overtager handlingenPå den anden side af ungdommen ligger barmhjertigheden i Grænselandet. Modet og tilgivelsen; vigtigst af alt er kærligheden. Gudskærligheden, der rækker ud over menneskers sårbarhed og deres smålighed. 

Han stod stille. Så på stenene, der rullede frem og tilbage i vandkanten. Hørte lydende. Som om stenene havde møde; argumenterede for hver deres sag på kanten af havet. En latterlig tanke. Han vendte sig om. 

 

"dagens by 5-jul-26", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Maribo

Maribos våben.pngMaribo en central by og gammel købstad midt på Lolland med 5.923 indbyggere (2014). Den er først og fremmest kendt som Domkirkebyen Maribo med sin majestætiske gamle klosterkirke, Maribo Domkirke, som vartegn. Den kendes også som digterpræsten Kaj Munks fødeby. Byen er en af de få danske købstæder, der ligger inde i landet - uden direkte sejlforbindelser til farvande og have omkring Danmark. Købstaden er omgivet af Maribosøerne, hvor der om sommeren sejler turistbåde rundt til de små øer. Fra byens station er der veteranbaneforbindelse, Museumsbanen Maribo-Bandholm, til den lille havneby Bandholm ved Smålandsfarvandet og til Nakskov og Nykøbing F med Lollandsbanen (Regionstog A/S).

Maribo bærer præg af at være en gammel by uden meget industri. I den sydlige del af centrum findes en række ældre bykvarterer med små gader og stræder. Ved domkirken findes ruiner af Skt. Birgitta Kloster fra 1416, der allerede var i forfald, da Leonora Christina boede her. I dag findes en katolsk kirke i Maria Gade. Skt. Birgitta Kirke er opført til de polske roearbejdere i 1897. Andre ældre bygningsværker er Kapellangården fra 1756 og Maribo Rådhus fra 1856  Torvet.

Maribo Kloster blev oprettet af dronning Margrethe på gården Grimstrup. Maribo by opstod ved klostret. Købstaden Maribos historie hænger derfor uløseligt sammen med Skt. Birgitta Kloster (Maribo Kloster). På det sted hvor Maribo ligger nu, lå i begyndelsen af 1400-tallet en lille landsby Skimminge. En særlig orden inden for den katolske kirke, Birgittinerordenen, udvalgte dette sted til at opføre etkloster, viet til Jomfru Maria. Klosteret, som stod færdigt i 1416, var opdelt i to adskilte fløje - én for munke og én for nonner. De to grupper mødtes i dén klosterkirke, der skulle blive til Maribo Domkirke. Klosterkirken blev opført i årene 1413-1470. Birgittinerordenen søgte nu Paven om tilladelse til at kalde stedet for Maribo, en afledning af "Marie-bo": en "religiøs bolig for den hellige jomfru". Samme år som klosteret stod færdigt, fik det og den omkringliggende bebyggelse købstadsrettigheder af Erik af Pommern, og Paven gav sit samtykke til stednavnet Maribo i 1418. Herfra begynder byens historie. I Maribos byvåben ses Den hellige Birgitta af Vadstena, der grundlagde Birgittinerordenen.

Selv med købstadsrettigheder var det svært for Maribo at udvikle sig til en egentlig handelsby, fordi byen ikke lå ved havet. Men Maribo Kloster voksede i løbet af det 15. århundrede til et af Danmarks fornemste og mest betydningsfulde klostre, ikke mindst fordi mange af dets beboere og økonomiske støtter tilhørte adelen. Birgittinerordenen var også formynder over den nærliggende Østofte Kirke, som Christoffer af Bayern havde skænket Maribo Kloster, og som paven havde bekræftet i 1453. Købstaden Maribo skulle bistå klosteret økonomisk og stille med arbejdsduelige borgere, når bygningsarbejder var påkrævet. Helt frem til Reformationen begunstigede og stadfæstede adskillige konger, paver og kardinaler Maribo Klosters privilegier ved afladsbreve til dem, der skænkede gaver til klosteret. Efterhånden begyndte andre danske klostre at søge om optagelse i ordenen som Sankt Agnete Kloster i Roskilde i 1487. Mange velhavende mænd og kvinder lod sig udnævne til "brødre og søstre udenfor" for at få del i klosterets renommé. Klosteret var i fremgang og selv ikke Reformationen i 1536 mindskede klosterets magtmæssige betydning i sammenligning med andre danske klostre.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Hvis jeg kunne høre Kristus bede for mig i et tilstødende lokale, ville jeg ikke frygte nogen fjende. Og dog betyder afstand intet for Gud. Kristus beder for mig.
R. M. McCheyne