E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
08 Aug 2013 23:54
Forfatter
Oskar Edin Indergaard

Forfatter - Bibel-forkynder: Oskar Edin Indergaard, Norge.
JESU GJENKOMST, bind 4, s. 266-. DE 4 BYER I JESU LIV:

Der er 4 byer som har speciel tilknytning til Jesu liv og virksomhed, og det er Betlehem, Nasaret, Kapernaum og Jerusalem.  Disse 4 byer er alle nævnt i Tenach, som vigtige byer for Messias` virksomhed. Messias skulle fødes i Betlehem, han skulle opvokse i Nazaret, flytte til Kapernaum og ride ind i Jerusalem og blive hyllet der som jødernes Messias.
Det var akkurat det som skete i Jesu liv. Til trods for at der ikke står noget direkte i Tenach om at Messias skulle dø for folkets synder i Jerusalem, så blev det alligevel i denne by, at Messias skulle dø for både jøderne og hedningenes synder og finde en TIDSALDERLIG FORLØSNING for synderne.
I og med at templet med hele det jødiske offersystem var henlagt til denne by, var det naturligt at Jesus - som det nye og fuldkomne offer skulle lide for al verdens synd i Jerusalem.
Alt dette er forudsagt i Tenach og dermed med til at stadfæste at Jesus fra Nazaret er jødernes Messias. Vi skal i det flg. gentage de Bibel-vers fra Tenach som er aktuelle i denne sammenhæng, idet vi sammenligner dem med det som N.T. siger om det samme.

  1. "Men du Betlehem, Efrata, som er liden til at være med blandt Judas tusinder (større afdelinger af stammerne)! Af dig skal der udgå for mig en som skal være HERSKER OVER ISRAEL (i 1000 års-riget), og hans udgang er fra fordum, fra tidsalderlige dage (før tidsaldrene)." Mika 5,1. Jesus blev født i Davids by, Betlehem, endda han boede i Nazaret lige før sin fødsel. For at dette profetiske udsagn skulle gå i opfyldelse, bevirkede Gud det således at den romerske kejser Augustus bestemte at hele befolkningen i Det Romerske Rige skulle indskrives i antal på den tid. Dette gjorde at Marie og Josef måtte drage til Betlehem, for at få ordnet dette. På denne måde ser vi at Gud bruger den vej han vil, for at hans ord skal gå i opfyldelse. Han bøjer kongers hjerter som bække: Ords. 21,1. N.T. skriver flg. om denne indskrivning: Luk. 2,1 og 3-7.
  2. "Men en kvist skal skyde frem af Isais stub, og et skud (hebr. Netzer), der er det samme ord som "Nazaret" fra hans rødder skal bære frugt: Es. 11,1. Jesus voksede op i byen Nazaret, og blev kaldt en nasiræer: Mat. 2,23.
  3. Es. 9,1-2. Efter at døberen Johannes var blevet fængslet, og indbyggerne i Nazaret havde forsøgt at tage livet af ham, flyttede Jesus sin virksomhed til Kapernaum i Galilæa: Mat. 4,12-16.
  4. Sak. 9,9. Dette Skrift-sted blev opfyldt på palmesøndag den 10. Nisan (6. April) i året 32 efter Messias, da Jesus red ind i Jerusalem på en ung æselføl. I den forbindelse forsøgte store del af folket at gøre ham til konge, for de troede på ham som jødernes Messias: Mat. 21,8-11. Mark. 11,9-10. Dette var en rigtig vurdering af Jesus. Han er jødernes Messias men før han kunne få kongeværdigheden og oprette Davids kongerige, måtte han gøre soning for folkets synder: Es. 53,7-9. Sak. 12,10.  


JESUS ER FØDT FRA EVIGHED AF.
At Messias er født fra evighed af Gud, og at han er Guds førstefødte kommer forøvrigt frem flere steder i Tenach: Ordsp. 8,22-25. Salm. 93,1-2. 
Det forhold at Messias er født af Gud fra evighed af, kommer også klart til udtryk hos profeten Mika 5,1, som vi må se i sammenhæng med flg. vers: Mika 5,2.
I dette Bibel-vers kommer flg. forhold til udtryk:

  1. Efter at Jesus er blevet født, skal Gud overgive jøderne til trængsel, både i den store diasporaen og i den store trængselstid, som skal komme over verden.
  2. De som bliver tilbage af Jesu brødre (Juda stamme) skal sammen med Israel (de 10 stammer) komme til Israel i 1000 års-riget.  

De gamle rabbinere mente også at Messias eksisterede allerede fra før verdens skabelse. Nogle af rabbinerne mente at Messias var det samme som det lys Gud skabte, før han skabte himmel og jord, og som beskrevet i 1.Mos. 1,3.
I Yalkut står der flg. om dette: "Og Gud så lyset at det var godt. Det er Messias` lys.., for at lære jer at Gud så Messias generation og hans virksomhed, før han skabte universet, og han gemte Messias under sin ærefulde trone. Satan spurgte Gud, Herren over universet: "For hvem er lyset under din ærefulde trone ?" Gud svarede ham: "det er for Messias, som skal trænge dig tilbage og som vil fylde dig med foragt og skam".
Rabbi Salomo ben Isak så at Messias har eksisteret allerede før solen blev til.
Rabbi David Kimci (1166-1235) sagde at: der skulle være en lang tid mellem David og Messias kongen", og hans samtidige skal kalde ham EL (Gud), fordi han tilhører forgangne tider, fortidens dage."
Messias bliver beskrevet som et stort lys i Tenach. Rabbinerne sagde at et af navnene på Messias var lyset (aramaisk nehora). Dette ord er taget fra Daniel 2,22 hvor der står "han åbenbarer det dybe og skjulte, han ved hvad som er i mørket, og HOS HAM BOR LYSET (aramaisk nehora).
I Esajas 60 kommer det tydelig frem at dette lys, er det samme som Javheh eller Messias: ,v. 1-3.
Men Messias skulle ikke bare være et lys for jøderne. Han skulle også være et lys for alle mennesker, han siger: Es. 49,6.
Da Jesus kom første gang, sagde både han selv og døberen Johannes at Jesus var DET STORE LYS, som skulle komme til verden og frelse menneskerne: Joh. 1,4-5 og 9. Joh. 3,20-21og 8,12 og 9,5. 1.Joh. 1,7. Luk. 2,29-32. Mat. 4,16.

JESUS ER GUDS FØRSTEFØDTE.
Messias er ikke skabt som både engle, mennesker, dyr og fugle er det. Han er født af Gud fra evighed af. HAN ER GUD. Han er GUDS FØRSTEFØDTE: Kol. 1,15.
"Og når han atter (i 1000 års-riget) fører den førstefødte ind i verden, siger han: Og alle Guds engle skal tilbede ham: Hebr. 1,6.
Det forhold at Messias er kaldt Guds førstefødte, bruges også i andre sammenhænge i Bibelen. Vi skal i det flg. give en oversigt over dette:

  1. I 1000 års-riget skal han være DEN HØJESTE AF KONGERNE PÅ JORDEN: Salm. 89,28
  2. Messias skal være DEN FØRSTEFØDTE AF ISRAELS SØNNER, fordi han sonede jødernes og al verdens synd på Golgata: Sak. 12,10.
  3. Jesus er FØDT IND I DEN JØDISKE NATION. Bibelen siger at det både var Jerusalem, den jødiske nation, Israel og Marie som fødte Messias. Alle 3 vurderinger er ret. Vi skal se på disse 3 udsagn om Jesu fødsel og forklare dem:  
  1. Om JERUSALEMS FØDSEL står der: Es. 66,7. Jerusalem er den vigtigste by i Israel. Den er både jødernes åndelige centrum, og den er den fremtidige hovedstad i 1000 års-riget. Både templet og det høje råd var lagt til Jerusalem. De som kendte Guds Ord og granskede Tenach, havde ophold der. Til trods for byens store teologiske ekspertise, kom Jesu fødsel så overraskende på rabbinerne og de skriftlærde at de mærkede ikke at deres Messias var født. Derfor står det også i Esajas 66,7: At før byen havde haft fødselsveer, så var Messias født.
  2. Om ISRAELS FØDSEL står der: Mika 5,2. Åb. 12,5. Det var i Israel at Messias skulle fødes. Dette har været jødernes store håb og længsel op igennem århundrede at Messias skulle fødes og fri dem fra deres fjender og mange trængsler. Uanset hvilke Messias-billede jøderne har haft, så ser de frem til at Messias skal komme. De gamle rabbinere sagde flg. om deres længsel efter Messias: Vi ved at Messias skal komme, og om han tøver, så venter vi alligevel hans komme.
  3. Luk. 2,7. At Messias måtte fødes af en kvinde, siger sig selv, og i og med at han både er Gud og menneske i en og samme person. Eva fik den store ære at fuldføre Jesu slægtsline, som begyndte med Eva. (Se kapitlet: Jesu slægtsline i 1.Moses.)  
  1. Jesu INDSÆTTELSE SOM KONGE I RIGET FOR ISRAEL bliver betragtet som en fødsel: Salme 2,6-7. Hebr. 5,5-6. Rabbi Moses Ben Nachman sagde flg. om Jesus som Guds førstefødte idet han kombinerede det forhold at Messias er født af Faderen fra evighed af og det forhold at Gud skal indsætte Messias som konge over Israel "Og han er den førstefødte af Guds kraft.., og jeg indsætter ham også som den førstefødte, og dette har Gud sagt om den nye David, Israels konge som længe må leve, og den lærde forstå det."
  2. Jesu OPSTANDELSE FRA DE DØDE bliver også betragtet som en fødsel: Rom. 8,29. Åb. 1,5.  


JESUS SKAL SPIRE FREM AF SIN EGEN ROD.
Som vi allerede har været inde på , skal Messias spire frem af sin egen rod. (Se kapitlet: Messias skal komme fra Isais rodstub.) Der er blevet brugt flere benævnelser om denne "plante" eller dette "skud", som skulle spire frem. Vi skal i det flg. gengive en del af disse Bibel-vers, hvor disse navne fremkommer:

  1. "På den dag skal Herrens SPIRE (hebr. Tsemach) være til pryd og herlighed, og landets frugt til stolthed og til pryd for de undkomne af Israel." Es. 4,2.
  2. "Men en kvist skyder frem af Isais stub, og et SKUD (hebr.netzer) fra hans rødder skal bære frugt." Es. 11,1.
  3. "På den tid skal hedningefolkene søge til Isais rodskud (hebr.sjoresj), som står som et banner for folkeslagene, og hans bolig skal være herlig." Es. 11,10.
  4. "Han skød op som en SPÆD PLANTE (hebr. Jonek) for hans åsyn og som et rodskud af tør jord, han havde ingen skikkelse og ingen herlighed, og vi så ham, men han havde ikke et udseende så vi kunne have lyst til ham." Es. 53,2. Alle disse udtryk betyder at Juda stamme skal SKÆRES NED TIL GRUNDEN. Dette skete ved at folket måtte ud i landflygtighed til Babylon. På et senere tidspunkt skal der opstå en PLANTE eller et SKUD fra Isais rod (æt), som skal være Messias. Nu viser det sig imidlertid at Messias ikke skal bare skal spire frem af Isais rod, men han skal også spire frem fra sin EGEN ROD. Det vil sige at han ved siden af sit Davi diske udgangspunkt også har et HIMMELSK UDGANGSPUNKT og en HIMMELSK TILKNYTNING. Han er ikke bare Davids søn, men han er også Guds Søn: Salm. 2,6-7 og 1,12. Ords. 30,4. Es. 9,6. Dan. 7,13.  
I Zohars bog, del 3, s. 303 står der fl om Messias som Guds Søn: "Du er en trofast hyrde, og om dig er det sagt: KYS SØNNEN. I dybet er du stor, du Israels lærer, og engles lærer, tjente engle, DEN HØJES SØN, DEN HELLIGES SØN, lovet være hans navn og hans hellige Ånd.
Det forhold at Messias skal spire frem af sin egen rod, kan også gå på Jesu død og opstandelse fra de døde. Det var forudsagt allerede i Tenach at Messias ikke skulle forblive i dødsriget, men at Guds skulle oprejse ham igen fra de andre døde: Salm. 16,10-11.
JESU NAVN I TENACH.

Selve ordet "Jesus" betyder "HERREN ER FRELSER" Navnet Jesus er en oversættelse af det græske ord "Jesus". Dette navn går tilbage til to hebraiske ord. Det ene er "Yesha", som betyder "frelse". Det andet er "Yeshua", som betyder "Herren er frelse". Disse ord forekommer ca. 100 gange i Tenach. Disse ord er oversat med "frelse" i vore Bibler.
Dersom vi i stedet for ordet "frelse" indsætter ordet "Yesha" eller "Yeshua" i vore Bibler, kommer det klart frem at Jesu navn er nævnt ca. 100 gange i Tenach. Vi skal i det flg. medtage en del eksempler på at dette er rigtig.
Da Jakob profeterede over sine sønner, om det som skulle ske, både i de kommende dage og i de sidste dage, brugte han ordet Yeshua (Jesus): 1.Mos. 49,18.)
Dette vers kan ligeså godt oversættes med: "EFTER DIN JESUS BIER JEG, Herre." 
Salm. 91, 14-16. Den sidste sætning kan oversættes med: "...,og lad ham SKUE MIN JESUS."
Es. 12,2. Dette vers kan oversættes på flg. måde: "Se, Gud er min Jesus. Jeg er tryg og frygter ikke, for Herren er min styrke, og HAN BLEV MIG TIL JESUS."
Es. 62,11. Dette vers kan oversættes med: "Se Herren lader det lyde til jordens ende; Sig til Sions datter: SE DIN JESUS KOMMER, hans løn er med ham, og hans gengældelse går foran ham."
De gamle rabbinere lærte at Elias ville komme en dag og proklamere Messias komme på flg. måde:

  1. På den første dag vil han sige: "FRED VÆRE MED JER !".
  2. På den anden dag vil han sige: "DET GODE VÆRE JER TILDEL!".
  3. På den tredie dag vil han sige: FRELSE TIL JER !" På hebraisk bliver dette: "YESHUA TIL JER," som er det samme som "JESUS TIL JER."  

Jøderne på Jesu tid talte enten aramaisk eller hebraisk. Når de skulle udtale ordet Jesus, brugte de den hebraiske form, "Yeshua"
Da gamle Simeon i templet havde set Jesu barnet, brugte han det hebraiske ord om Jesus: Luk. 2,29.
Dette vers kan oversættes med: "Herre, nu lader du din tjener fare herfra i fred efter dit ord, FOR MINE ØJNE HAR SET JESUS." (Se min bog: Jødernes Konge, bind 1, s.189-194, hvor jeg skriver mere om dette.)
Jeg vil i denne sammenhæng gengive en artikel med titlen: Navnet Jesus i Det gl. Testamente, af Artur E. Gras. Det stod i bladet Evangelisten nr. 1-3. 1994. "Under samvær med mine jødiske brødre i løbet af de sidste 20 år i Canada. USA, Argentina og Uruguay, havde jeg en stor vanskelighed, og det var denne: Mine jødiske venner ville altid kaste mig i ansigtet dette udfordrende spørgsmål: HVIS JESUS ER VOR MESSIAS og HELE DET GAMLE TESTAMENTE TALER OM HAM, HVORLEDES KAN DET DA VÆRE AT HANS NAVN IKKE ER NÆVNT EN ENESTE GANG ?
Jeg kunne ikke svare tilfredsstillende på det, og jeg må indrømme at jeg ofte undrede mig over at hans navn ikke i virkeligheden var skrevet i den gamle Bibel.
Jo, vidst kunne jeg vise dem hans guddommelige titler i Esajas 7,14 til 9,6, Jer. 23.5-6 o.s.v., også ordet Messias (Kristus) på de forskellige steder, men det hebraiske navn, som betød det samme som Jesus, det kunne jeg ikke vise dem. Indtil en dag DEN HELLIGE ÅND ÅBNEDE MINE ØJNE, og jeg måtte råbe af fryd. Det samme Jesus navn fandtes i G.T. omtrent 100 gange hele vejen fra 1.Moses til Habakuk. Ja, det samme ord, det samme navn som englen Gabriel brugte i Lukas 1,31, da han fortalte Marie om en søn som hun skulle få.
HVOR FINDER DU DA NAVNET? Spørger du. Her er det, elskede broder og søster ! HVERT STED I G.T. hvor ordet FRELSE bruges, (specielt med den hebraiske tilføjelse "min", "din" eller "hans"), med meget få undtagelser (når ordet er upersonlig) er det identisk og absolut samme ord YESHUA (Jesus) som er brugt i Mat. 1,21.
Lad os huske at engelen som talte med Marie, og engelen som talte til Josef i en drøm, ikke talte på engelsk, latin eller græsk, men på hebraisk, og hverken Marie eller Josef var sløve til at forstå meningen og betydningen af NAVNET på denne guddommelige Søn og dets forbindelse med Hans karakter og Hans frelsesværk. For i G.T, blev alle store karakterer givet navn med en speciel og særlig mening.
For eks. 1.Mos. 5,29 kaldte Lamek sin søn "TRØST" (NOAH) i det han sagde: HAN SKAL TRØSTE OS UNDER VORT ARBEJDE og VORE HÆNDERS MØJE PÅ DEN JORD SOM HERREN HAR FORBANDET.
I 1.Mos. 10,25 kaldte Eber sin førstefødte søn "DELING" (PELEG), FOR I HANS DAGE BLEV JORDEN DELT.
I 2.Mos. 2,10. Kaldte Faraos datter den dreng som blev draget op af Nilen for "DRAGET OP" (MOSES), og hun sagde: FORDI JEG DROG HAM OP AF VANDET, og således kan vi fortsætte for at vise den dybe betydning af de hebraiske navne.
Da engelen talte til Josef, Maries mand og mor til vor Herre og Frelser, så er dette hvad han i virkeligheden sagde og således som Josef også forstod det: og HUN SKAL FØDE EN SØN, og DU SKAL KALDE HANS NAVN YESHUA (FRELSE) FOR HAN SKAL FRELSE SIT FOLK FRA DERES SYNDER.
Denne tekst blev så kraftig ført til min sjæl staks efter at jeg blev omvendt for 24 år siden, at jeg så hele G. T. s plan i dette uudsigelige og velsignede NAVN.
Lad os derfor vedblive med klarhed at fremvise det hebraiske navn YESHUA i G.T.
Da den store patriark Jakob var færdig til at forlade denne verden, og medens han ved Den Hellige Ånd velsignede sine , og profeterede deres fremtid, brød han ud i 1.Mos. 49,18: "EFTER DIN FRELSE BIER JEG HERRE! HVAD HAN I VIRKELIGHEDEN SIGER og MENER ER: EFTER DIN YESHUA (JESUS) BIER JEG HERRE, eller I DEN YESHUA (JESUS) HAR JEG MIN FORTRØSTNING, O HERRE! Det høres mere fornuftigt.
Naturligvis var Yeshua (Jesus) den eneste Jakob kunne fortrøste sig på til at bære ham over døds flodens kolde vand. Jakob var en frelst mand, og ventede ikke til sit dødsøjeblik med at stole på Herren. Han mindede bare Gud om at han havde sin fortrøstning i Hans Yeshua (Jesus), og på samme tid trøstede han sin engen sjæl.
I Salme 13,6 siger David: Mit hjerte skal fryde sig i din frelse! Hvad han virkelig siger og mener er: JEG VIL FRYDE MIG I DIN YESHUA (JESUS).
I Salme 91,14-16 siger Gud: FOR HAN HÆNGER FAST VED MIG, og JEG VIL UDFRI HAM, JEG VIL FØRE HAM I SIKKERHED, FOR HAN KENDER MIR NAVN, HAN SKAL PÅKALDE MIG og JEG VIL SVARE HAM. JEG ER MED HAM I NØDEN, JEG VIL UDFRI HAM og FØRE HAM TIL ÆRE, MED ET LANGT LIV VIL JEG MÆTTE HAM, OG LADE HAM SKUE MIN FRELSE, og JEG VIL LADE HAM SKUE MIN YESHUA.
Dette løfte realiseres i Åb. 22,3-4, og INGEN FORBANDELSE SKAL VÆRE MERE, og GUDS og LAMMETS TRONE SKAL VÆRE I DEN, og HANS TJENERE SKAL TJENE HAM, og DE SKAL SE HANS ÅSYN.
I Esajas 12,2-3 har vi noget underfuldt. Her er FRELSE nævnt tre gange. Læseren vil blive meget velsignet ved at læse disse herlige vers i Bibelen, men lad mig give dem til dig som de i virkeligheden læses på det originale hebraiske sprog med Jesus som legemliggørelsen og personificering af ordet FRELSE: SE GUD DEN ALMÆGTIGE MIN YESHUA (JESUS). JEG ER TRYG OG FRYGTER IKKE, FOR HERREN (JAH-JEHOVAH) ER MIN STYRKE OG LOVSANG, og HAN BLEV MIN YESHUA (JESUS), og ORDET BLEV KØD og TOG BOLIG IBLANDT OS (Joh. 1,14). DERFOR SKAL I ØSE VAND MED GLÆDE AF KILDEN YESHUA.
Noget meget interessant indtraf sig et forår i St. Louis. Jeg besøgte hjemmet til min ven Charles Siegelman, og der var også en anden jøde tilstede der. Han var ortodoks af trosbekendelse. Naturligvis drejede samtalen sig om HAM SOM ER ALLE TINGS SENTRUM -Jesus. Denne gode jødiske broder satte sig imod at Jesus navnet fandtes i Det gl. Testamnte, men på en venskabelig og temperamentsfuld måde. Hans bedste offensive våben, troede han, var at slynge mod mig og os alle denne kendte udfordring: DU KAN IKKE FINDE NAVNET "JESUS" I DET GAMLE TESTAMNETE".
Jeg svarede ham ikke direkte, men bad ham oversætte for os fra min hebraiske Bibel Esajas 62,11. Da han var lærer i hebraiske gjorde han dette ganske let, hurtig og korrekt, og her er hvad og hvorledes han oversatte denne tekst ordret: SE, HERREN HAR PROKLAMERET TIL JER VERDENS ENDE SIG TIL SIONS DATTER: SE DIN YESHUA (JESUS) KOMMER, SE HANS LØN ER MED HAM OG HANS GENGÆLDELSE GÅR FORAN HAM.
Da han opdagede hvad han havde gjort, rødmede han pludselig, for han så at han havde lagt spillet i mine hænder, og uden omsvøb udbrød han.: NEJ, NEJ, DU FIK MIG TIL AT LÆSE "DIN YESHUA" (JESUS), HR. GLAS! DU NARREDE MIG! Jeg sagde: NEJ JEG HAR IKKE NARRET DIG. JEG FIK DIG BARE TIL AT LÆSE GUDS ORD FOR DIG SELV. KAN DU IKKE SE HER AT ORDET FRELSE ER EN PERSON og IKKE EN TING ELLER EN BEGIVENHED ? HAN KOMMER, HANS LØN ER MED HAM, OG HANS GENGÆLDELSE GÅR FORAN HAM.
Så løb han efter sit eget Gammel-testamente, idet han afsindig talte højt og sagde: JEG ER SIKKER PÅ AT MIN ER FORSKELLIG FRA DIN! Og da han fandt Skrift-stedet, blev han akkurat som en tømt ballon. Hans Gammel-testamente var naturligvis af samme slags som mit. At han kunne bruge som udflugt for at slippe at erkende sit nederlag, var at fornægte den guddommelige inspiration af Esajas bogen.
Så går vi over til profeten Habakuk, hvor vi har den STØRSTE BEVISFØRELSE af NAVNET Jesus i Det gl. Testamente for her har vi BEGGE NAVNENE- såvel som vor Frelsers titel. I 3,13 læser vi bogstavelig fra den originale hebraiske tekst: de drager UD (FREM) MED YESHUA (JESUS) FOR DIT FOLK, MED YESHUA DIN MESSIAS (DIN SALVEDE), ELLER MED JESUS DIN KRISTUS), DU KNUSER HOVEDET PÅ DEN ONDE (SATAN).
Her har du det. Det er samme NAVN som er givet til vor Herre i Ny Testamente- JESUS KRISTUS! Lad så ikke en eneste - hverken jøde eller hedning - fortælle dig at navnet Jesus ikke findes i Det gamle Testamente.
Og så da den aldrende Simon kom til templet, ledet af Den Hellige Ånd, og tog barnet Jesus i sine arme og sagde: HERRE, NU LADER DU DIN TJENER FARE HERFRA I FRED EFTER DIT ORD, FOR MINE ØJNE HAR SET DIN YESHUA (JESUS). Luk. 2,29-30.
Ganske vidst. Hans øjne havde ikke bare set Guds FRELSE - Guds YESHUA (Jesus), men han havde følt og rørt ved ham, som hans eget troende hjerte hoppede af glæde og forsikring, kunne han føle Guds elskende Faderhjerte banke som det bankede i hjertet på det hellige Jesus barnet.
OG DU SKAL KALDE HANS NAVN FOR FRELSE (YESHUA), FOR HAN SKAL FRELSE SIT FOLK FRA DERES SYNDER."
Der er et tab for vore Bibel-oversættelser at de ikke har beholdt det hebraiske ord for de forskellige ord for Gud og for Jesus. Når man forandrer ordene og begrebene, så svækkes Guds begrebet, og vi får et dårligere kendskab til og kundskab om de forskellige sider ved Gud end det som vi kunne have haft. (Se kapitlerne: ord og begreber og benævnelser som vil blive forandret i 1000 års-riget og Guds navn i Tenach.)
SAMMENSÆTNINGEN JESUS MESSIAS I TENACH.
Habakkuk 3,13 er det eneste sted i Tanach hvor vi finder sammensætningen "JESUS MESSIAS". På hebraisk står der: I `yeshua ALEPH TAVH mashiach .."Dette skal oversættes med: "Du drager ud med frelse (Yeshua) for dit folk, med FRELSE (Yeshua) DIN SALVEDE (Mashiach)..."Dette er det samme som: "Med Jesus din Messias."
Vi lægger også mærke til at mashiach de to ord "Yeshua" og "Mashiach", finder vi de to bogstaver "aleph" og "tavh", som står for Jesus fra Nazaret.
Dersom rabbinerne havde oversat disse to bogstaver, havde der været endda et bevis på at Jesus er jødernes Messias. Dette udtryk ville da have stået i vore Bibler: "MED JESUS ALEPH TAVH DIN MESSIAS." (Se kapitlet: Jakob profeterede om Messias.)
ANDRE STEDER I TENACH HVOR "ALEPH" OG "TAVH" ER BRUGT.
Ved siden af disse findes de hebraiske ord "aleph" og "tavh" ved siden af hinanden i 1.Mos. 1. Og Habak uk. 3,13, forekommer de på flg. steder i Tanach.

  1. "Og Herren ALEPH TAVH oplod Biliams øjne, så han så Herrens engel, som stod på vejen med et draget sværd i sin hånd. Da bøjede han sig og faldt ned på sit ansigt." 4.Mos. 22,31.
  2. "Ve det syndige folk, det folk med tung misgerning, den yngel af u-gerningsmænd, de vanartede børn! De har forladt ALEPH TAVH Herren, har foragtet Israels hellige - er veget fra ham." Es. 1,4.
  3. I det år kong Ussias døde (740) så jeg ALEPH TAVH Herren sidde på en høj, høj trone, og slæbet at hans trone opfyldte templet." Es. 6,1.
  4. Men Akas svarede: jeg vil ikke kræve noget og ikke friste ALEPH TAVH Herren. Da sagde han: Hør da, i af Davids hus! Er det for lidt at trætte mennesker siden i også trætter min Gud ALEPH TAVH?" Es. 7,12-13.
  5. "Men over Davids hus og over Jerusalems indbyggere vil jeg udgyde nådens og bønnens ånd, og de skal skue op til mig ALEPH TAVH, på ham som de har gennemstukket.." Sak. 12,10.  

JESU NAVN I DE RABBINSKE SKRIFTER.
Som vi har set ovenfor, har både Tenach og N.T, det samme navn på Jesus, og det lyder på hebraisk "YESHUA". På baggrund af at ordet "yeshua" er brugt ca. 100 gange i Tenach, er det ikke spor mærkeligt at dette navn forekommer i en del af de rabbinske Skrifter.
I den jødiske bønnebog Siddeur, bliver ordet "Yeshua" brugt flere gange. Enten det er sat i parentes, eller det er brugt direkte.
I forbindelse med fejringen af det jødiske nytår (Rosh Hashana) indeholder Siddeur en bøn som omhandler "yeshua", som åsynets fyrste. Den lyder: "Må det være din vilje at lyden af dette horn (sjofar-hornet) måtte nå frem til Guds tabernakel ved vore repræsentant Tardiel, som Elias - velsignet være hans minde - har givet navn til og ved YESHUA, åsynets fyrste, i og ved Metraton. Og må nåden blive os til del. Vær velsignet, du nådens Herre."
Både Tardiel, Yeshua og Metraton er navnet på Messias. De skal både genspejle Guds væsen og formidle Guds nåde til menneskerne.
Jeg vil citere fra en artikel af Moshe ben Mair, hvor han skriver om denne bøn i den jødiske bønnebog som omhandler "Yeshua" som "åsynets fyrste". Artiklen hedder: Den jødiske bønnebog og evangeliet. Den stod i Karmel - Israel Nyt., nr.13-14. 1982: "I en kort bøn som bruges på nytårsfesten (Rosh Hasanah), medens man blæser i basunen (shofar), nævnes faktisk navnet "Yeshua" som fyrsten ved Herrens åsyn, medindehaver af guddommelig trone og guddommelighed i den eneste talsmand, som taler Israels sag i de himmelske retssale.
Hvem er denne person "Yeshua" ? ingen ved det nøjagtig. Men når vi husker på at alle de første kristne var jøder, som tog del i synagogens gudstjeneste, er dette ikke noget mysterium. Det må være en bøn, som en messiansk jøde har formet i denne fjerne tid, og som siden er kommet med frem til vore dage som en del af de jødiske bønnesamlinger. Og de sandheder som er skjult i denne bøn, er fuldstændig som Det Nye Testamente i en nøddeskal. Moderne udgaver af bønnebøgen, som har følt at dette er et stærkt prokristens argument, har udelukket det fra sine sider, men det findes som en lysende sol i tidligere udgaver af "Machzo lojamim noraim."
En anden forklaring på at navnet "Yeshua" er brugt i den jødiske bønnebog, kan være det forhold at det kan gå tilbage til ældre tid. Det kan være helt naturligt at dette ord er brugt. i og med at Tenach bruger dette ord ca. 100 gange.
Med udgangspunkt i de profetiske Skrifter i Tenach brugte rabbinerne flg. navne på Messias:

  1. ÅSYNETS FYRSTE (hebr. Sar hapinam)
  2. ÅSYNETS ENGEL (hebr. Malak panim)
  3. TADIEL
  4. YESHUA, som betyder "Gud er frelse". Det er Jesu navn.
  5. METRATON.
  6. FYRSTEN SOM SIDDER I GUDS INDERSTE RUM.
  7. ORDET (aramaisk "memra"). Dette ord er på hebraisk "davar" og på græsk "logos"
  8. YESHUA, ÅSYNETS FYRSTE.
  9. PAGTENS ENGEL (hebr. Hebberit)
  10. PNUEL eller PNIEL, som betyder "Guds åsyn".
  11. GUDS SØN.
  12. DEN HØJESTES SØN.
  13. DEN HELLIGE SØN.  
(Se min bog: Jødernes konge, bind 3, s. 64-71, hvor jeg skriver mere om dette)
JESUS ER DET LEVENDE GUDS ORD.

Som vi har set i kapitlet foran, var et af de ord som rabbinerne brugte om Messias "memra". Dette ord er aramarisk. På hebraisk er dette ord "davar". På græsk er det "logos". Rabbinerne betragtede det som et LEVENDE ORD, som havde MENNESKELIGE EGENSKABER. Ordet blev ofte betragtet som EN PERSON.
Rabbinerne mente at ordet "memra" både havde INTELEKT, FØLELSER og VILJE. Når Messias kom, ville han have de samme kendetegn som dette ord havde.
I N.T. bliver Jesus fremstillet som det levende Guds Ord. "For Guds Ord (som er Jesus) er levende og kraftig og skarpere end noget tveægget sværd og trænger igennem, idet det kløver sjæl og ånd og ledemod og marv, og dømmer hjertets tanker og råd." Hebr. 4,12.
Rabbinerne mente at Guds ord havde 6 MENNESKELIGE EGENSKABER. Vi skal i det flg. se på de egenskaber som dette ord har i Tenach, i det vi sammenligner dem med det som N.T. siger om dette.

  1. GUDS ORD ER DET SAMME SOM GUD SELV. "HERRENS ORD kom til mig, og det lød således: Før JEG dannede dig i mors liv, kendte jeg dig, og før du kom ud af mors skød, helligede jeg dig. Jeg satte dig til profet over folket. Men jeg sagde: Ak HERRE, HERRE! Se, jeg forstår ikke at tale, for jeg er ung." Jer. 1,4-6. "I begyndelsen var ordet, og ordet var hos (gr. pros), og ORDET VAR GUD. Han var i begyndelsen hos (gr. pros) Gud." Joh. 1,1-2. Her kommer det tydelig frem at Guds ord er det samme som Gud selv. (I parantes gør vi opmærksom på at den græske proposition "pros" udtrykker "ligestilling med", "fortrolighed med" og "ansigt til ansigt med".)
  2. GUDS ORD HAR SKABT VERDEN. "Himlene er skabt ved HERRENS ORD, og al deres hær ved HANS MUNDS ÅND." Salm. 33,6. "Alt er blevet til VED HAM, og uden ham er ikke noget blevet til at det som er blevet til" Joh. 1,3 og 10. Kol. 1,6. Hebr. 1,2. På samme måde som Guds ord skabte verden, så gjorde Jesus det samme. Guds ord og Jesus er dermed den samme person. I Bibelens første slægtninge står der at det er de to hebraiske bogstaver "aleph" og "tavh", som står for Jesus fra Nazaret, som skabte himmel og jord. Rabbinerne kalder disse to bogstaver for "skabelsens ord", men de bliver ikke oversat i Tenach. (Se kapitlet: Jakob profeterede om Messias.) En rabbiner har videre sagt at i begyndelsen skabte Gud både "aleph" og "tavh" sammen med alle de andre bogstaver. Derefter skabte han hele verden ved hjælp af alfa betet. Dette betyder at Gud skabte ved hjælp af sit ord.
  3. GUDS ORD KAN HELBREDE og FRELSE ET MENNESKE. "Han sendte SIT ORD og helbredte dem og reddede dem fra deres grave." Salm. 107,20. Joh. 1,12. På samme måde som Guds ord helbredte og frelste menneskerne i Tenach, gjorde Jesus også det samme med menneskerne i N.T.
  4. GUDS ORD ER DET SAMME SOM HERRENS HERLIGHED. "Da dækkede skyen sammenkomstens telt, og Herrens herlighed (Shekinah herligheden) fyldte tabernaklet." 2.Mos. 40,34. Joh. 1,14. Det græske verpe "skeeno", som betyder "at slå sig ned", kommer fra det hebraiske ord "shekina", som er det samme som Herrens herlighed.
  5. GUDS ORD INDGÅR PAGTER. "Nogen tid derefter kom Herrens ord til Abram i et syn, og det lød således: Frygt ikke, Abram! Jeg er dit skjold, din løn skal være meget stor. Og Abram sagde: HERRE, HERRE (HAN TILTALTE ORDET MED HERRE), hvad vil du give mig? Jeg går jo barnløs bort, og den som skal tage mit hus i eje, er Elieser fra Damaskus." 1.Mos. 15,1-2. Senere gjorde Herren eller Guds ord en pagt med Abram. "Den dag gjorde Herren en pagt med Abram og sagde: Din æt vil jeg give dette land, fra Ægyptens elv (Nilen) lige til den store elv, elven Frat (Eufrat)". 1.Mos. 13.18. Joh. 1,17. På samme måde som Guds ord gav Abraham pagten, introducerede Jesus en ny pagt i sit eget blod. Denne pagt indeholdt nåde og sandhed.
  6. Guds ord åbenbarer sig. "DA KOM Herrens ord TIL PRÆSTEN Esekiel, Busis søn, i kaldæernes land, ved elven Kebar, og Herrens hånd kom der over ham." Esek. 1,3. Joh. 1,18. På samme måde som Guds ord åbenbarede Gud selv og hans planer for profeterne i Tenach, på samme måde åbenbarede Jesus både Guds væsen og Guds planer for menneskerne i N.T. Vi har ovenfor beskrevet de 6 egenskaber som rabbinerne mente at Guds ord havde i Tenach. Vi har sammenlignet disse egenskaber med det som N.T. og specielt Johannes sagde om Jesus i prologen til det evangelium som han nedskrev. Johannes BEVISTE med dette overfor sine jødiske læsere at Jesus (gr. logos) var det samme som det aramæiske ord "memra", som er et af navnene på Messias 

www.yeshuattsion.webbyen.dk   yeshuatt@mail.dk www.denpaulinskegruppe.blogspot.com  
http://home.online.no/~oskaredi/index.htm   oskaredi@online.no  

Emner
Jesus Kristus